Konjugacija od glagola "bereden"
Präsens von “bereden”
Indikativ Präsens Konjunktiv Präsens
ich berede berede
du beredest beredest
er/sie/es beredet berede
wir bereden bereden
ihr beredet beredet
sie bereden bereden
Präteritum von “bereden”
Indikativ Präteritum Konjunktiv Präteritum
ich beredete beredete
du beredetest beredetest
er/sie/es beredete beredete
wir beredeten beredeten
ihr beredetet beredetet
sie beredeten beredeten
Perfekt von “bereden”
Perfekt Indikativ Perfekt Konjunktiv I
ich bin beredet sei beredet
du bist beredet seist beredet
er/sie/es ist beredet sei beredet
wir sind beredet seien beredet
ihr sind beredet seiet beredet
sie sind beredet seien beredet
Plusquamperfekt von “bereden”
Plusquamperfekt Indikativ Plusquamperfekt Konjunktiv II
ich war beredet wäre beredet
du warst beredet wärest beredet
er/sie/es war beredet wäre beredet
wir waren beredet wären beredet
ihr wart beredet wäret beredet
sie waren beredet wären beredet
Futur I von “bereden”
Indikativ Konjunktiv I Konjunktiv II
ich werde bereden werde bereden würde bereden
du wirst bereden werdest bereden würdest bereden
er/sie/es wird bereden werde bereden würde bereden
wir werden bereden werden bereden würden bereden
ihr werdet bereden werdet bereden würdet bereden
sie werden bereden werden bereden würden bereden
Futur II von “bereden”
Indikativ Konjunktiv I Konjunktiv II
ich werde beredet werde beredet würde beredet
du wirst beredet werdest beredet würdest beredet
er/sie/es wird beredet werde beredet würde beredet
wir werden beredet werden beredet würden beredet
ihr werdet beredet werdet beredet würdet beredet
sie werden beredet werden beredet würden beredet